Guide til materialer i kufferter. Hvad er forskellen?
Når du vælger en kuffert spiller materialet en kæmpe rolle for holdbarhed, vægt og kvalitet. Det er forskellen på ”klar til afgang” og ”Ups, den revnede i mellemlandingen”.
Her får du et overblik over de mest almindelige materialer – og hvorfor vi kun satser på PP (i en genanvendt form der hedder obp-rPP (ocean bound plastic – recycled PP hvis du elsker fagudtryk lige så meget som os).
ABS – billig men ikke bygget til at holde
- Lav pris & lav holdbarhed
- Stiv og ufleksibel → knækker let
- Vi bruger det ikke. For din skyld
PC/ABS – forsøget på kompromis
- ABS indeni, PC som tyndt yderlag
- Bedre end ren ABS, men stadig for sårbar
- Lav pris, men for kort levetid
PP (Polypylen) – Verdens mest brugte af en grund
- Let, smidig og kan klare tæsk (og tur-retur til Bangkok)
- Rigtig god balance mellem styrke, vægt og pris
- Ecotravel Air bruger PP (genanvendt)
PC (Polycarbonat)
- Stærkt & formstabilt
- Slagfast og eksklusivt look
- Men også tungere og dyrere – og det betyder noget, når du pakker 20kg
Materialenørderi – til dig der elsker detaljer
Vil du gerne vide hvorfor vi aldrig vælger ABS, og hvorfor vi mener PP er den gyldne mellemvej, så læs videre her:
ABS – stiv plastik uden elasticitet
ABS er hårdt plastik, der ikke giver sig. Det betyder, at når det bliver presset, så siger det ikke “bøj”, men “knæk”. Det er billigt at producere, og derfor er det populært i mange lavpris-sæt – men vi bruger det ikke, fordi holdbarheden simpelthen ikke er god nok. Vi synes ikke, det er fair at sælge noget, vi ikke selv ville rejse med.
PC/ABS – lidt læbestift på et dårligt materiale
PC/ABS forsøger at “fikse” problemet ved at tilføje en tynd skal af polycarbonat. Det giver lidt mere fleksibilitet, men kernen er stadig ABS. Og når kernen svigter, hjælper det ikke, at ydersiden ser pæn ud. Resultatet? Det holder ikke længe nok til vores standard.
PP – plast med power
PP (polypropylen) er et plastmateriale med naturlig fleksibilitet. Det betyder, at det kan tage tryk og stød uden at gå i stykker. Det er let, hvilket betyder lavere vægt på flyvægten – og det holder. Derfor er det også det mest brugte materiale i kufferter på verdensplan. Vores version – rPP – er lavet af genanvendt plast, så det både er stærkt og bæredygtigt. Win-win.
PC – luksus, men med vægt;
Polycarbonat er virkelig stærkt og formstabilt. Det holder formen, selv når du pakker hårdt, og det tåler en del stød. Det bruges i mange premium-modeller – men ulempen er vægten. Du får høj styrke, men det koster både i vægt og pris.
Hvad synes du? Skal vi tage næste skridt?
Vi har valgt genanvendt pp (rPP) til vores Ecotravel Air lkuffert-serie, fordi det giver den bedste balance mellem holdbarhed, lav vægt og bæredygtighed.
Men vi overvejer om vi skal udvikle nye modeller – og vi vil gene høre din mening:
rPC – Luksus med god samvittighed
- Ekstra høj styrke og luksusfølelse, men lidt tungere (ca. 4,6kg for en stor kuffert)
- Mulighed for nye features som indbygget bagagevægt i håndtaget. Og udvidelsesfunktion, der giver mere pakkeplads i kufferten
- Prissegment: 1300-1500 for stor kuffert
Ultra let-vægt i genanvendt stof
- Nem at pakke & fleksibel i brug
- Mulighed for nye features som indbygget bagagevægt i håndtaget. Og udvidelsesfunktion, der giver mere pakkeplads i kufferten
- Prissegment: 900-1100 for stor kuffert
Hvad foretrækker du?
Hvad siger du? Skal vi udvide, og i så fald i hvilken retning? Eller holde fast i det der virker?
- Jeg stemmer på rPC – giv mig luksusstyrke og ironman kvalitet med nye funktioner
- Jeg stemmer på ultra-let stof – så jeg kan pakke mere
- ANDET: